27. februar 2003 - sportscartesting.com
|
|
|
Den nye Accord lanceres her i landet i næste måned. Her er en lidt mere tunet udgave.
|
Af sportscartesting.com "HVIS MAZDA KAN lave en Evo-jæger ud af deres 6'er, så kan vi da også bygge en endnu coolere Evo af vores Accord," syntes Honda at have tænkt.
Temaet for denne showbil fra Honda er klart Muscle-tech. Bilen er en ret så hot tunet version af den nye Accord, der lanceres her i landet i næste måned.
Kraftfuld Den har masser af kræfter, lover Honda, og den fører sig frem med gavmildt brug af lækre materialer, aluminium, kulfiber og læder inden døre.
Fronten domineres af den nye sammenbyggede kofanger/spoiler, og hækken holder sig heller ikke tilbage; her er bagkofanger med venturi-tunnel - et must netop nu på biler af denne type.
19 tommers rå power Den sporty karakter understreges af fælgene; der er skruet 19'' power på special-accorden. Og bag fælgene er Brembo-bremser i aggressiv størrelse.
Honda siger intet om motoren, men vores gæt er, at der lurer en firecylindret rækkemotor på noget over 2 liter, og at den yder 250 hestekræfter.
Fakta: · Honda Accord Muscle-tech · Udstillingsbil til Geneve 2003 · Aluminium, kulfiber, læder · 19'' aluminiumfælge · Firecylindret rækkemotor med 250 hestekræfter* *) Vores gæt
|