11. marts 2003 - sportscartesting.com

SLK-afsløring
Mercedes næste SLK-sportsvogn testes i Nordsverige

Den nuværende model, hvis afløser netop nu testes i Nordsverige. Spionbillederne kan studeres på sportscartesting.com.
Af sportscartesting.com
ET HELT ÅR før sin officielle præsentation på Geneve-udstillingen 2004 har Mercedes flået det meste tape og pap af den næste SLK sportsvogn.

Selv om den Formel 1-agtige næse fortsat er dækket til på den før-serie bil, som spionfotograferne har fanget i Nordsverige, viser fronten, hvad vi har gættet på i længere tid: At den kommende SLK vil få omtrent samme front, som vi har set på den opsigtsvækkende McLaren-Mercedes-konceptbil. Spionbillederne kan studeres på sportscartesting.com.

Ny pilefacon
Siden med den pilede facon med en linie, der strækker sig fra forenden diagonalt til bagskærmen, ligesom foldetaget i karrosseristål og den lange front, ser vi for første gang.

Også kabinen har vi lusket os til at se - om end der ikke er billeder af den. Luksus og sport samt materialer af meget høj kvalitet. Der er Command-System og valget mellem en sekstrins automat-gearkasse og Mercedes Sequentronic kasse med skift på rattet.

Fakta:
· Næste-generation Mercedes-Benz SLK
· Topersoners roadster
· 1,8-liters kompressor, 192 hestekræfter
· V6-motor, 218 hestekræfter
· V6 fireventilet GDI senere
· Sekstrins automat eller
· Sequentronic
· Baghjulstræk
· Ingen firehjulstræk
· Verdenspremiere: Geneve 2004
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.