bilpriser.dk

Truet fornuft

Totaløkonomi for små stationcars.

Opel Astra er et kanontilbud. 25.000 kr. billigere i anskaffelsespris end næst billigste stationcar i klassen Hyundai i30. Opel Astra er et kanontilbud. 25.000 kr. billigere i anskaffelsespris end næst billigste stationcar i klassen Hyundai i30.

Af Hans Uffe Christensen

Engang var en mindre stationcar indbegrebet  af sund fornuft. Rimelig anskaffelsespris, lavt forbrug, masser af plads, og mange modeller at vælge mellem.

Sådan er det desværre ikke mere.  Bestanden er ganske enkelt truet. Andre biltyper snupper kunderne. Og udvalget skrumper. Men er små stationcars stadig den skinbarlige fornuft? Det har vurderingsportalen Bilpriser. dk undersøgt med udgangspunkt i den lille mellemklasse, segment C.

Resultatet er klart. Biltypen leverer stadig fremragende  økonomi. Men der bliver færre og færre modeller at vælge mellem. Bilpriser fandt og analyserede 10 tilbageværende grundmodeller, hvoraf flere er på vej ud.  Syv af dem kan fås med både benzin- og dieselmotor.

Kanon-pris fra Opel
Suverænt billigste løsning målt efter totaløkonomi er den flotte og velkørende Opel Astra stationcar,  der i skrivende stund sælges med en prisnedsættelse 10.000 kr. under model betegnelsen Tourer Image.  Pris 189.900 kr. Lageret skal ryddes, før den helt nye Astra med Peugeot-motor rammer markedet.  Udløbs-modellen er særdeles veludstyret med  bl.a. automatisk to-zone klima. En detalje, man skal betale ekstra for hos mange andre bilmodeller. Den har også el-spejle, el-ruder,  7  tommers touch farveskærm, fartpilot og meget andet.

Når alt regnes ind – undtagen den individuelle udgift til forsikring,  er Asta 31 øre billigere pr. kilometer end analysens næst billigste målt efter totaløkonomi, Hyundai i30. En kilometer hver af de to biler koster henholdsvis 2,16 kr. og 2,47 kr. , når de nye normer for brændstofforbrug (WLTP ) og ejerafgift lægges til grund. I øvrigt er WLTP-værdierne ikke indregnet for ejerafgift på alle bilfirmaernes hjemmesider. Tjek dette, før du lægger  bilbudget.

31 øre lyder ikke af så meget, men over fire års ejertid med i alt 80.000 kørte kilometer bliver det alligevel til en forskel på  24.894 kr.  Men Hyundai i30 i stationcarkonfiguration har også nogle stærke kort på hånden.  Ikke mindst fem års fabriksgaranti mod Opels kun to år.  Og  120 hk mod Astraens 105 hk.  Bagagerummet er godt 10 pct. større med  602 ltr. i koreaneren mod 540 ltr. i tyskeren.

Analysen viser, hvor vigtig en parameter forbrug er blevet for en bils totaløkonomi. Renault Megane st.car  1,3 benzin er billigere end alle andre i indkøb. Alligevel havner den totaløkonomisk på 4. pladsen, fordi den kun ruller 16,1 km/l efter WLTP-normen mod de højere placerede bilmodellers 17,2 til 18,2 km/l. Og dieseludgavernes op til 21,7 ltr./km.
I praksis næppe noget, der gør den store forskel, men den lille forbrugs-difference er nok til, at Megane koster næsten dobbelt så meget i ejerafgift. Som de øvrige benzinere. 7.120 kr. mod 4.640 kr. for resten af feltet. Forbrugsdifferencen betyder, at Renault Megane end ikke kan hamle op med Seat Leon st.car, selvom sidstnævnte er godt 15.000 kr. dyrere i indkøb.

Kvinderne bestemmer
Chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk forklarer den faldende bestand af små stationcars med kvindernes stigende medbestemmelse i købssituationen og SUV-segmentets  store succes.

”SUV-udgaverne kan på en lang række områder ikke hamle op med traditionelle stationcars. De tilbyder mindre plads for pr.  krone. Deres større frontareal giver højere brændstofforbrug  og deres køreegenskaber er alt andet lige mindre gode på grund af deres højere tyngdepunkt,” siger Niels Grøftehauge.

Men kvinderne elsker SUV-modeller, fordi deres høje siddeposition giver godt udsyn også for mindre personer. De fører sig mere sikre i en SUV. Og de er lettere at komme ind i. De anses også af mange  for at være mere moderne. Smartere.  Derfor kan bilfabrikkerne forlange et prispremium for en SUV  i forhold til en sammenlignelig stationcar.
”Det betyder selvfølgelig, at producenterne hellere vil sælge SUV-biler. Derfor er de traditionelle stationcars på vej ud,” siger Niels Grøftehauge.

Et kig ned over analysen i øvrigt viser generet ret små udsving. Også med hensyn til diesel contra benzin. Dieselbiler er dyrere at lave end benzin-dittoer, men producenterne kan ikke længere forlange betydeligt højere priser for dem.  Det betyder igen, at fortjenesten ved denne biltype er mindre. Derfor dieselversionerne også på vej ud.
Bilpriser fandt kun syv selvtændere fra den lille mellemklasse til denne analyse.
Pudsigt nok er billigste diesel-stationcar Peugeot 308 til 2,47 kr. pr. kilometer. Det er  på linje med næstbedste benzinmodel, Hyundai i30.  Omvendt er Peugeot 308 st.car analysens dyre benzinbil. Hele 37 øre skiller benzin fra diesel hos det franske bilmærke.  I diesels favør.

I skemaet ses de vigtigste tal  for de 17 analyserede bilmodeller.

Download hele analysen her!

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.