Mere retro fra Ford
Ford Forty-nine Convertible som ny konceptbil
Af Jeppe Lykke Hansen
I jagten på den næste store cabriolet fra Ford har designafdelingen for alvor søgt inspiration i fortiden.
Efter retro-sportsvognen Ford GT40 er firmaet nu kommet med endnu en konceptbil baseret på en gammel bestseller; Forty-nine Convertible.
En ægte amerikansk topløs flyder fra USA's førende producent af cabriolet'er.
50-stemning
For at skabe den rigtig 40-50'er stemning er designerne gået tilbage til de helt simple former, og bilen tager sig da næsten også ud som en firkantet kasse.
Stemningen skal dog ikke være mere 40-50'er-agtig end, at der også er blevet plads til moderne komfortudstyr i bilen.
Fed rødmen
Den gennemgående farve i bilen er en fed Bourgogne-rød, der går igen både ude og inde på bilen.
Den fede rødmen spiller sammen med det skinnende krom, der blandt andet dækker de kæmpe 20 tommers fælge.
V8 - Naturligvis
Forty-nine Convertible er udstyret med den 3,9 liters 32 ventilers V8 motor fra Ford Thunderbird.
Thunderbird'en er for øvrigt et godt eksempel på en konceptbil i retrostil, der endte med at blive sat i produktion.
Ægte James Dean-bil
Inspirationen kan også være kommet via Hollywood.
En årgang '49 Ford medvirkede i en af filmhistoriens mest berømte filmscener, hvor James Dean kører mod en rival i filmen "Rebel Without a Cause".
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.