8. december 2003 - Pressemeddelelse - Hyundai

Rekord-år for Hyundai
Hyundai for første gang over 5.000 solgte biler på et år

Hyundai Getz har en stor del af æren for Hyundais salgsrekord.
Pressemeddelelse - Hyundai
Danmarks 57 Hyundai forhandlere har haft forrygende travlt i år. Måned efter måned har salget ligget højt, og i udgangen af november blev nøglerne til bil nummer 5.000 udleveret.

Årets salgstal bliver det højeste nogensinde i Hyundais 11-årige historie i Danmark - og cirka 1.000 biler højere end den hidtidige rekord, sat i 2002 med 4.434 biler.

"Vi er naturligvis ovenud glade for, at vores biler er blevet så populære hos danskerne," siger Henning Hansen, administrerende direktør i Hyundai Bil Import A/S.

Stigende markedsandele
Salget bringer Hyundais andel af det danske personbilmarked op på ca. 5 procent. Mens andelen af varebilmarkedet ligger på godt 3 procent. Den totale markedsandel ved udgangen af november var 4,4 procent.

"I 2004 går vi igen efter en forøgelse af salget i forhold til 2003," siger Henning Hansen, som fortæller, at Hyundai i sit første år i Danmark i 1992 solgte 310 biler.

Den flotte fremgang skal ses på trods af, at der totalt set er blevet solgt færre biler i Danmark i 2003 end i 2002. Tilbagegangen ser ud til at blive på cirka 16 procent.

Getz i førertrøjen
Ikke mindst Hyundai Getz har del i æren for salgsrekorden. Med sit design, sin rummelighed, masser af udstyr, gode køregenskaber og værdi for alle pengene er den blevet et hit. Over 2.000 danskere har i løbet af 2003 sat sig i det multijusterbare førersæde, og i sommer blev Getz kåret til "Årets bestseller" - bilen med den bedste totaløkonomi blandt Danmarks 20 mest solgte modeller af vurderingstjenesten bilpriser.dk.

I marts fik Getz følgeskab af den nye Hyundai Accent-model, som satte ekstra skub i salget, så Hyundai i marts opnåede at være det sjette mest solgte bilmærke i Danmark med en markedsandel på 6,2 procent. - Marts måned og hele året viser os, at Hyundai nok skal nå sin globale målsætning om at være blandt verdens fem mest solgte bilmærker i 2010, siger Henning Hansen.

Bredt udvalg
Getz og Accent er de mest populære Hyundai biler - men en række andre modeller i den brede modelpalette har også været stærkt medvirkende til salgsrekorden.

Det gælder ikke mindst Matrix, den rummelige, praktiske MPV, designet i samarbejde med det italienske designhus Pininfarina. Matrix fås nu med aircondition uden merpris. Også den store Trajet MPV er populær, og efter prisnedsættelsen på 20.000 kr. i november ligger den i et prisleje, hvor ingen af konkurrenterne kan være med. Santa Fe og Sonata nyder stor popularitet og har opnået fornemme salgstal i 2003.

2004 byder fra starten på to introduktioner, nemlig Getz med 1,5 liters common rail dieselmotor, og Elantra i en helt ny udgave med blandt andet kraftigere motorer.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER