29. juni 2004 - Pressemeddelelse - Toyota

Tysklands reneste bil
Hybridbilen Toyota Prius topper tysk miljøundersøgelse

Toyota Prius blev belønnet for dens lave forurening og støjniveau samt den gode brændstoføkonomi.
Pressemeddelelse - Toyota
Efter at have opnået den højeste score i FDM's tyske søsterorganisation ADAC's EcoTest og i Öko-Trend Auto-Umwelt-Rankings, placerer Toyota Prius sig igen som den bedste bil i endnu et tysk miljø-indeks.

VCD (Verkehrsclub Deutschland), en tysk miljø-organisation, har for nylig udgivet resultaterne af VCD-Auto-Umweltliste 2004/2005. Organisationen har analyseret de miljømæssige egenskaber på 300 bilmodeller, der sælges i Tyskland indenfor områder som støj, brændstoføkonomi, CO2-udslip med flere. Prius vandt analysen, og vandt også i kategorien bedste familiebil.

Velegnet til bykørsel
Gerd Lottsiepen, talsmand for VCD, kommenterer de endelige resultater: "Resultatet af dette års VCD-Auto-Umweltliste viser, at fornyelse også er muligt indenfor miljø-området. Enten med nye typer motorer eller gennem introduktion af hybrid kan mærkbart fremskridt for miljøet opnås. Især i bykørsel har Toyota Prius en uovertruffen brændstoføkonomi, et lavt støjniveau og minimal forurening."

I tillæg til de gode resultater for Prius går andenpladsen i kategorien 'kompakte biler' til en anden Toyota: Yaris Verso 1.3 VVT-i. Resultaterne af VCD-Auto-Umweltliste 2004-2005 kan ses på VCD's hjemmeside.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER