6. juni 2005 - Pressemeddelelse - Mazda

Ny Crossport fra Mazda
Mazda har bekræftet produktion af crossoverbilen CX-7

Mazda CX-7 er en såkaldt crossover, der kombinerer en SUV med egenskaber fra en sportsvogn.
Pressemeddelelse - Mazda
Konceptbilen Mazda MX-Crossport, der debuterede på Detroit Motorshow i starten af 2005, bliver en realitet i 2006. Navnet bliver Mazda CX-7, og den introduceres i første omgang på det amerikanske marked.

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt Mazda CX-7 også introduceres i Europa, men reaktionen på bilen har været overordentlig positiv både i Europa og resten af verden. Produktionen kommer til at finde sted på en af Mazdas fabrikker i Japan.

SUV og sportsvogn
Mazda CX-7 er en såkaldt crossover og kombinerer en SUV (Sport Utility Vehicle) med egenskaber og designelementer fra en sportsvogn.

Betegnelsen CX (som i CX-7) vil Mazda anvende fremover til biler af crossover-typen, ligesom Mazda-modeller med rotationsmotor hedder RX (RX-8) og sportsvogne med stempelmotor hedder MX (MX-5).

Øvrige personbiler fra Mazda vil fortsat bære navnet Mazda efterfulgt af et nummer (Mazda2, Mazda3, Mazda5, Mazda6).



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER