9. maj 2000 - Suzuki

Mere udstyr for pengene i Suzuki Swift
Nu introducerer Suzuki to nye udgaver af Suzuki Swift 3-dørs, som byder på ekstra udstyr for pengene.

Suzuki Swift GLS Plus til kr. 113.000 kører op til 18,2 kilometer literen.
De to modeller er en 1,0 GLS Plus og 1,3 GLS Plus, der er blevet peppet op med en række udstyrsdetaljer, der gør bilen mere sporty.

Udover det normale Swift-udstyr som ABS, airbags, el-ruder, el-spejle og centrallås er GLS Plus også udstyret med hækspoiler, tågelygter foran, lakerede sidespejle, fjernbetjent centrallås, sportssæder foran, blå instrumenter, udstødningsrørhale og metallak.

Prisen for GLS Plus modellerne er kun kr. 112.991,- for 1,0-udgaven, mens 1,3-udgaven koster kr. 124.996,-. Det er en merpris på 3.000 kr. i forhold til de normale Swift modeller.

Legendarisk benzinøkonomi
På trods af at Suzuki Swift har fået mere udstyr end normalt, er der ikke ændret på benzinøkonomien. Suzuki Swift 1,0 GLS Plus kører 18,2 km/l i gennemsnit i henhold til EU-normen, mens 1,3 GLS Plus kører 16,9 km/l. Det udløser en halvårlig ejerafgift på henholdsvis 460 kr. og 690 kr., som begge ligger blandt de billigste i Danmark. Herudover har benzinøkonomien også stor betydning for det samlede regnskab - især i betragtning af de stigende benzinpriser. Der kan således nemt spares ca. 20% på det årlige budget til benzin og ejerafgift ved at vælge en Suzuki Swift frem for en mere benzinslugende bil.

Suzuki Swift GLS Plus er dermed ikke kun udstyret med en lang række detaljer og udstyr, den tilbyder også en billig pris, en god benzinøkonomi og en lav ejerafgift.