17. november 2005 - Pressemeddelelse - Audi

Fra sport til serie
Ny R8 sportsvogn fra Audi sættes i serieproduktion

Audi har endeligt besluttet at bygge sportsvognen R8.
Pressemeddelelse, Ulla T. Ritter, Audi
Det er nu officielt: den nye sportsvogn fra Audi kommer til at hedde Audi R8.

Sportsvognen blev præsenteret som designstudiet "Le Mans quattro" for to år siden, og nu er alt forberedt til serieproduktionen af R8 på fabrikken i Neckarsulm.

Firehjulstræk til millioner af Euro
I forbindelse med produktionen af Audi R8 er der foretaget investeringer for 28 millioner euro i produktionsanlægget. Det er Audis datterselskab quattro GmbH som bliver ansvarlig for produktionen af Audi R8.

"Med R8 ønsker vi at overføre vores succes fra motorsporten til serieproduktion. Denne model repræsenterer Audis egen fortolkning af sportslighed," udtaler adm. direktør hos Audi AG, Dr. Martin Winterkorn, om Audis nye model.

Markedsintroduktionen er planlagt til andet halvår af 2007.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER