23. april 2007 - Saab
|
|
|
Liberate er en specialversion af Saab 9-3 til særpris.
|
Saab
Liberate er navnet på en ny Saab 9-3, der kommer på gaden i billigste version til 306.700 kr. med 122 hk 1,8 liter motor og omfattende standardudstyr.
Ud over det sædvanlige Saab 9-3 udstyr som seks airbags, ESP, el-ruder og varme i forsæderne har Liberate versionerne klimaanlæg, lædersæder med stof på siddefladen, 16" alu-fælge, multifunktions læderrat og 150 watts audioanlæg.
Komplet læderindtræk, fartpilot og tågelygter er ekstraudstyr til 12.500 kr.
Saab 9-3 Liberate findes også som 1,8 turbo med 150 hk til 349.900 kr., med 1,8 turbo og 195 hk til 367.900 kr. og med 1,9 common-rail dieselmotorer, hvor priserne begynder ved 383.900 kr. for 1,9 liter med 120 hk motor og slutter ved 414.900 kr. for 150 hk.
Saab 9-3 SportCombi koster 20.500 kroner mere end de nævnte priser for sedan-udgaven.
|