3. maj 2001 - Hyundai
|
|
|
Hyundai har store forventninger til deres nye sedan
|
Af Jeppe Lykke Hansen Hyundai Accent, der er en af Hyundais bedst sælgende modeller herhjemme, kommer nu i en firedørs sedan-udgave.
Den nye firedørs med betegnelsen Hyundai Accent 1,5 GLS Sedan bliver introduceret hos de danske forhandlere i weekenden 5. og 6. maj.
Konkurrencedygtig pris Hyundai Danmark forventer at have lige så stor succes med deres nye sedan som med de eksisterende tre- og femdørs modeller, da introduktionsprisen konkurrencedygtigt kommer til at ligge lige under 150.000 kroner.
Hyundai Accent 1,5 GLS sedan har desuden en del lækkert ekstraudstyr som standard: aircondition, centrallås, multijusterbart førersæde, el-betjente sideruder, el-spejle med varme, servostyring og tonede ruder.
Fire airbags Sikkerhedsudstyret tæller fire airbags, ABS-bremser med EBD, højderegulerbare nakkestøtter for og bag, belastningskontrollerende selestrammere, kollisionssikret ratstamme og sidekollisionsbjælker.
Den såkaldte SOHC-motor på 1,5 liter har fire cylindre, 12 ventiler og yder 90 HK. Benzinøkonomien opgives til at være 14,3 kilometer literen ved blandet kørsel.
Økonomisk bil Månedsbladet Penge & Privatøkonomi kårede sidste år Hyundai Accent som markedets mest økonomiske C-klasse bil.
|
|