10. oktober 2001 - De Danske Bilimportører

Dårligste bilsalg i ti år
Bilbranchens værste september siden 1991

September blev endnu en måned med nedtur for autobranchen.
Af Jeppe Lykke Hansen
Et økonomisk tordenvejr rullede hen over hele verden, da terroristerne angreb USA tirsdag den 11. september.

Dette har ramt stort set alle dele af forretningslivet, og bilbranchen er ikke blevet skånet.

Sort september
I august var bilbranchen så småt begyndt at lufte en vis optimisme, da de nedadvendte kurver langsomt begyndte at flade ud efter en lang konstant nedgangsperiode, men så kom september.

En måned hvor den tredjedel af den danske befolkning, der har aktier med et måtte se deres formuer kraftigt beskåret, en måned hvor den sikre udsigt til pensionskroner pludselig blev mindre sikker, og en måned hvor købelyst blev afløst af utryghed.

Fald på 14,4 procent
Det samlede salg for september måned blev på kun 6.486 nye personbiler, hvilket er 14,4 procent lavere end sidste år.

Det er det dårligste septembersalg, bilbranchen har oplevet siden 1991.

------------------------------------------------------
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER