24. oktober 2001 - Renault

Kangoo Express 4x4
Renault lancerer ny firehjulstrukket varevogn

Renault Kangoo Express kommer som firehjulstrækker, men ikke til Danmark.
Af Jeppe Lykke Hansen
Renault har netop lanceret en firehjulstrukket version af Kangoo Express, som bliver deres første lettere 4x4 varevogn i Frankrig.

Kangoo Express 4x4 er udstyret med permanent firehjulstræk og den samme 1,9 common rail turbodiesel-motor med 80 hestekræfter som SUV-versionen af bilen.

4x4-udstyr
For at kunne holde til strabadserne i hårdere terræn er Kangoo udstyret med specielle 15 tommers stålfælge, og frihøjden er øget med fire centimer til 20 centimeter i alt.

På trods af at bilen er mindre end fire meter lang, har den en læsseflade på op mod 2,5 meter. Varerummets lastekapacitet er 600 kilo og volumen er 2,9 kubikmeter.

Danmark forbigås
Den sælges i Frankrig i to udstyrsvarianter; Grand Comfort og Pack Grand Comfort.

Renault Kangoo Express 4x4 kommer ikke til Danmark, da den ikke lever op til kravene for en varevogn til at få den lave afgift.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER