29. november 2001 - Saab

Nyt Saab-koncept
Saab vil ind på markedet for små offroadere

Saab 9-3X bliver en sportslig coupe med talent for terrænkørsel.
Af Jeppe Lykke Hansen
Saab har store planer for fremtiden og har derfor pålagt sig selv at lancerer enten et nyt produkt eller en ny konceptbil om året de næste seks år.

Og nu har de løftet sløret for næste års konceptbil, der kommer til at hedde Saab 9-3X.

Tidligere i år fremviste Saab dette års model, der også var en X-model. Den rummede elementer fra fire forskellige biltyper; coupe, roadster, stationcar og pickup.

Saab 9-3X
Saab 9-3X skal ifølge Saab være et forstudie til en helt ny stil indenfor offroadere.

Det er svært at tyde noget konkret udfra de tegninger af bilen, som Saab har frigivet som appetitvækker, men 9-3X skal være en slags offroad-coupe, der skal kunne fungere lige så godt på, som af vejen.

Første gang
Tendensen har længe trukket i retning af flere og flere typiske personbilsmærker også lancerer firehjulstrækkere, og Saab kan meget vel være inspireret af Volvos succesrige Cross Country.

Saab 9-3X er Saabs første forsøg på at komme af vejen og ind på offroad-området.

Konceptbilen bliver første gang fremvist for offentligheden på den internationale biludstilling i Detroit til januar.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER