29. november 2001 - Volvo
|
|
|
Volvo forventer, at det europæiske marked kommer til at aftage 25 procent af den samlede produktion af XC90.
|
Af Jeppe Lykke Hansen Volvo har netop offentliggjort de første billeder af Volvo XC90, der bliver topmodellen i virksomhedens nye XC-serie, der bygger videre på erfaringerne fra Volvo Cross Country.
Volvo har endnu ikke offentliggjort målene på XC90, men med plads til syv personer må den absolut høre til blandt de største. Hvilket betegnelsen 90 også antyder.
Monster 4X4 Udfra billederne at dømme er det lykkedes for Volvo at holde stilen, så man ikke vil være i tvivl om, at her kommer en ægte Volvo. En monster Cross Country.
Volvo XC90 vil kun kunne fås med turbomotor. Enten en benzinmotor med 5 eller 6 cylindre eller Volvos nye 5-cylindrede dieselmotor.
Den nye bil bygges på Volvos fabrik i Torslanda, hvor Volvo fremover vil koncentrere sig om de store modeller.
Svensk amerikanerbil Det nordamerikanske marked forventes at aftage hele 65 procent af Volvo XC90-produktionen, mens Europa forventes at snuppe 25 procent og resten af verden at nøjes med 10 procent.
Volvo XC90 får verdenspræmiere på Detroit Motor Show den 7. januar 2002.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
|