30. november 2001 - Audi

A4 fik det gyldne rat
Audi løber med tysk hæderspris for 11. gang

Audi A4 2,0 blev en klar vinder af Det gyldne rat.
Af Jeppe Lykke Hansen
Den tyske avis Bild am Sonntag har tildelt Audi A4 2,0 prisen Det gyldne rat ved en ceremoni i Berlin.

Det er 11 gang, at en Audi-model hædres med Det gyldne rat.

Prisen blev første gang overrakt i 1975, og juryen består af en række berømtheder, motorjournalister, bileksperter og racerkørere.

Klar vinder
Kåringen baseres på en vurdering i otte forskellige kategorier, og Audi A4 vandt klart i sin klasse efter en høj placering gennem hele forløbet.

Kåringen af Audi A4 2,0 blev blandt andet begrundet med et flot design, en god pladsudnyttelse og en vellykket firecylindret motor.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER