Bilsalget i juni Salget af nye personbiler er dalet.
VW Up bilsalget er over 1.000 biler på en måned
FDM
Salget af nye biler tog i juni et kraftigt dyk: 14 procent færre nye personbiler end i fjor. VW Up er over 1.000 biler på en måned, men Toyota Aygo klamrer sig til førerpladsen i år.
Pessimismen ser ud til at være nået til de danske bilkøbere. Slaget af nye personbiler dykkede med 14 procent i juni sammenlignet med juni sidste år.
14.700 nye biler blev det til mod 17.000 i juni 2011, som dog også var en af de bedste juni'er nogensinde. I forhold til juni 2010 er tilbagegangen beskeden.
84.000 biler på et halvt år
Det relativt store fald i juni betyder, at salgstallet for årets første halvdel er endt med en nedgang på fire procent. Lige godt 84.000 biler på et halvt år er stadig et stort tal.
Trods nedgangen på fire procent har bilsalget i Danmark klaret sig pænt i forhold til det meste af Europa. Storbritannien har et plus på 3 procent og Tyskland 1 procent, mens Spanien falder med 8, Frankrig med 14, Italien med 20, Grækenland med 41 og Portugal med hele 42 procent.
Up over 1.000 - Aygo fører stadig VWs lille Up buldrer stadig frem og nåede i juni over 1.000 styks – første gang i danmarkshistorien, det er sket.
Indtil videre rækker det dog kun til en samlet andenplads i år, da Toyota Aygo stadig sælger godt og fører med et par hundrede eksemplarer over Up.
Også varebiler tilbage Selv varebilssalget, der i en længere periode har været inde i en stabil vækst – fra et meget lavt niveau – får et tilbageslag i juni.
Med 1.900 enheder på en måned er der tale om et fald på fire procent. I 2012 er det blevet til 11.800 styks – minus seks procent.