29. september 2000 - Hyundai

Hyundai forbigår Danmark
Hyundai Bil Import A/S, der tidligere på året har offentliggjort, at den nye Elantra ville blive introduceret i oktober/november måned, og Hyundai Santa Fe i november/december måned, meddeler nu at disse introduktioner vil blive forsinket.

Man skal et smut til udlandet, hvis man ønsker en tur i den nye Elantra
Dette skyldes, at Hyundai tilgodeser sine største eksportmarkeder først, og derfor er de kvoter, Danmark er blevet tildelt, ikke af en størrelsesorden som kan retfærdiggøre introduktionen af Hyundai Elantra og Santa Fe på de planlagte tidspunkter.

De to modeller er på nuværende tidspunkt introduceret på flere af Hyundai Motor Co.s eksportmarkeder.

Introduktionen af den nye Hyundai Elantra er derfor ændret til januar måned 2001, og introduktion af Hyundai Santa Fe forventes at blive i marts måned 2001.