24. maj 2002 - Jaguar
|
|
|
Jaguar F-type skulle have været efterfølger til den legendariske E-type, men modellen sættes nu bagerst i køen og kommer måske aldrig i produktion.
|
Af Jeppe Lykke Hansen Sidste sommer kunne vi på Bilpriser.dk berette, at Jaguar havde planer om en lille roadster som femte model i rækken.
Meget tyder imidlertid nu på, at modellen aldrig realiseres.
Veto fra oven Ifølge flere internationale medier har Ford netop nedlagt veto mod F-typen, der nu er udskudt på ubestemt tid.
Årsagen er øjensynligt, at Fords ledelse vurderer, at det bedre betaler sig at satse på andre områder.
Diesel-jag Der er for eksempel forlydender om kommende dieselversioner (!) af Jaguar og et skift til en ren aluminiumsproduktion.
F-typen skulle have været en moderne afløser for Jaguar-klassikeren E-type, der havde premiere helt tilbage i 1961.
Boxter-bokser Den lille roadster havde været en oplagt rival til små luksusbiler som Porsche Boxster.
Prismæssigt ville den formentligt have landet på en god million på danske plader.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
|
|