29. maj 2002 - Motor Show 2002

Debutanter på motorshow
Flere af årets mest interessante biler debuterer i Birmingham

Volvo XC90 får sin første offentlige optræden på motorshowet i Birmingham.
Af Jeppe Lykke Hansen
Det er fem måneder til en af de helt store begivenheder i den internationale motorkalender "British International Motor Show." Men en lang række af de allermest spændende og nyskabende af årets modeller har allerede annonceret deres ankomst.

Blandt disse kan fremhæves Ferraris nye FX-model, der fremvises i om ikke kød og blod så metal og benzin og Caterhams nye Superlight R300 med MG X-Power under kølerhjelmen, der vil formentligt også kunne trække sportsvognsfans til hallerne.

Nyheder til SUV-folket
SUV-folket vil kunne glæde sig over Volkswagens Touareg og Volvo XC90, som begge får deres første offentlige optræden på motorshowet.

Debutanterne vil så kunne sammenlignes med nyeste udgave af forbilledet Land Rover Discovery, der måske bliver kørt agterud af opkomlingene.

De børnevenlige
Familiefædrene kan efter at have nydt drømmebilerne trække over til de mere realistiske MPV-modeller, hvoraf der kan nævens Citroëns nye C8 og Renault Espace.

Der forventes over en halv million besøgende, når Birmingham fra den 23. oktober til den 3. november forvandles til de bilgales Mekka.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER