6. juni 2002 - Rolls-Royce
|
|
|
En af de "gamle" Rolls-Royce-modeller produceret på den tidligere fabrik i Crewe: Rolls-Royce Corniche til 7,8 millioner på danske plader.
|
Af Jeppe Lykke Hansen Verdens mest prestigefyldte bilmærke, Rolls-Royce, er ved at finde sig til rette i nye rammer under BMW-ejerskabet.
På den nye Rolls-Royce-fabrik i Goodwood England er specialisterne begyndt at håndbygge første eksemplar af den kommende nye "BMW"-model.
Fire år undervejs Den nye luksus-sedan blev designet i London tilbage i 1999 og skal i lighed med Maybach, den kommende Rolls-Royce-konkurrent fra Mercedes-koncernen, håndbygges og nøje tilpasses den enkelte kundes ønsker og behov.
Når den nye Rolls-Royce kommer til salg i januar næste år, har bilen altså været fire år undervejs, men komplikationerne i forbindelse med VW's overtagelse af Bentley og BMW's overtagelse af Rolls-Royce og opsplitningen af det engelske arvesølv har også været enorme.
Lang vej for BMW Rolls-Royce bliver eksempelvis først endeligt fuldt BMW-ejet i starten af næste år.
Indtil videre kører BMW-Rolls-Royce'en under navnet Project Rolls-Royce, indtil BMW senere i år får retten til at anvende det officielle navn Rolls-Royce Motor Cars.
Tysk teknik og klassisk engelsk håndværk Fabrikken i Goodwood bliver primært en supereksklusiv samlelinje, hvor de engelske saddelmagere, snedkere og mekanikere skal præge bilerne, så resultatet bliver unikt i forhold til de kommende ejere.
Platformen og den 12-cylindrede V-motor udviklet specielt til Rolls-Royce produceres hos BMW i Tyskland, inden delene sendes til Goodwood, hvor bilerne endeligt færdiggøres.
På den måde kommer Rolls-Royce til at nyde godt at nogle af verdens allermest avancerede og moderne produktionsfacilliter i kombination med det gammeldags, specialiserede engelske bil-håndværk.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
|