19. juni 2002 - Ford

Unikke biler på auktion
34 millioner til velgørenhed efter konceptbilsauktion

Fords auktion over gamle konceptbiler indbragte over 34 millioner kroner til velgørende formål.
Af Jeppe Lykke Hansen
Fords store auktion over gamle konceptbiler og Ford-memorabilia indbragte søndag 34,2 millioner kroner, der doneres til en række godgørende formål.

"Vi er meget begejstrede," udtaler J. Mays, Fords vicechef for design:

"Ikke alene har disse samlere grebet dybt i lommen for at støtte velgørenhed, men flere af dem har desuden givet udtryk for, at de vil restaurere konceptbilerne og dermed give dem et nyt liv."

99 års jubilæumsauktion
Ford afholdt auktionen i samarbejde med Christies auktionshus i forbindelse med firmaets 99 års jubilæum.

Det blev bortauktioneret 51 biler under auktionen heriblandt vilde og futuristiske konceptbiler som '96 Synergy, sportsvogne som '92 Mach III Mustang og luksusbiler som '93 Lagonda Vignale.

Ford Ghia i top
Flest penge indbragte konceptbilen Ghia Focus fra 1992, der gik for ikke mindre end 8,6 millioner kroner.

Auktionens bundskraber blev en signeret Thunderbird-bog, der indbragte 3.700 kroner.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER