28. juni 2002 - Land Rover
|
|
|
En junglebro er en af forhindringerne i Land Rovers nye legeland.
|
Af Jeppe Lykke Hansen Land Rover har netop åbnet et kæmpe legeland, Land Rover Adventure Zone, for voksne med trang til trafikale oplevelser uden asfalt under firehjulstrækket.
På et syv hektar stort område i klippelandskabet i Kent, England, kan offroad-fans og interesserede for 10 pund tumle en af de store køremaskiner på ruten, der tager en til to timer.
Temapark Oplevelsen starter på klippetoppene og fører gennem fire forskellige zoner med hver sit tema.
Hver zone byder på forhindringer af varierende sværhedsgrad gennem ruten. Blandt andet en forladt mineskakt, en junglebro, jernbanespor og en sammenstyrtende bro. Ruten inkluderer også en 42 grader stejl nedkørsel.
4X4 Disneyland Land Rover har ansat et hold offroad-eksperter til at demonstrere bilernes egenskaber i terrænet og give tips inden parkens gæster selv kastes ud i klippelandskabet.
Lokale natureksperter har været med på råd for at sikre, at det firehjulstrukne Disneyland laver mindst mulig skade på naturen.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
|