18. juli 2002 - Opel

Ny lang Vivaro
Året varebil Opel Vivaro kommer nu i en forlænget udgave

Den forlængede Vivaro har plads til næsten seks kubikmeter gods.
Af Jeppe Lykke Hansen
Opel Vivaro, der sammen med sin franske søsterbil, Renault Traffic, blev kåret til årets varebil 2002, kommer nu i en forlænget udgave.

Den forlængede udgave skal supplere den korte version, som har været på det danske marked siden årets start.

En kort, en lang...
I lighed med den korte version har Opel Vivaro med lang akselafstand et helt fladt gulv, skydedør i den ene side og bagdøre, der kan åbnes og derpå låses i en vinkel af enten 90 eller 180 grader.

Den lange Vivaro har en akselafstand på 3,5 meter og er dermed 40 centimeter længere end den korte udgave, hvilket giver plads til 5,9 kubikmeter gods i varerummet.

250 graders åbning
Som ekstraudstyr fås en ekstra skydedør i førersiden og bagdøre, som kan åbnes hele 250 grader.

Opel Vivaro sælges her i landet med to 1,9 liters common rail turbodiesel-motorer med enten med 82 eller 100 hestekræfter.

Senere på året følger en 2,0 liters benzinmotor med 120 heste.

Prisen for den for den nye lange Vivaro starter ved 150.490 kroner plus 29.665 kroner i moms.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER