2. august 2002 - sportscartesting.com

Maserati Tropheo
Hurtig gade-racer med 400 hestekræfter fra Maserati

Erfaringen med Maserati Cambiocorsa Tropheo kan meget vel munde ud en ny gadeversion.
Af sportscartesting.com
SYNES DU, AT den V8-cylindrede, 390 hestes Maserati Coupe er lige lovlig slap?

I givet fald er denne Modena sportsvogn måske lige ønskebilen for dig, nemlig Maserati Cambiocorsa Tropheo.

Heftig gadeversion
Maserati planlægger en europæisk serie på de førende baner til næste år - og det skal ske med denne Tropheo racerbil.

Men den erfaring Maserati høster med bilen kan bruges i en kommende endnu hurtigere gadeversion af den aktuelle Coupe - altså helt på samme måde som vi i sin tid fik Assetto Corsa versionen af forgængeren 3200 GT.

Maserati er foreløbig meget hemmelighedsfulde med bilens tekniske data, men vi ved, at det fortsat er basalt samme bil med en V8-cylindret sugemotor, der normalt producerer 390 hestekræfter, i Tropheo sikker lidt mere.

FAKTA
· Maserati Cambiocorsa Tropheo
· V8 sugemotor
· 4,2 liter
· 400 hestekræfter eller mere
· 285 kilometer i timen +
· 4,2 sekunder*
*) Estimeret
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.