26. august 2002 - sportscartesting.com

Ny Cadillac
Cadillac XLR med mere end 300 heste kan leveres fra 2003

Amerikansk fuldblodssportsvogn med V8-motor (naturligvis) og mere end 300 heste.
Af sportscartesting.com
ALLEREDE DETTE EFTERÅR kan foreløbig 99 lykkelige sportsvogns-entusiaster få deres juleønske opfyldt - de kan glæde sig over at være ejer at den ny Cadillac XLR supersportsvogn. Bilen, vi har beundret på udstillinger som koncept-bil, er nu en realitet.

Allerede september sidste år oplyste GM, at denne koncept-bil med navnet Evoq, ville gå i produktion sidste i 2003. Men den er her altså allerede.

Forsinket julegave
Men, men - hvis netop du skulle være en af de heldige 99, der har fået tag i en XLR, kan du ikke mase den ind under juletræet i år - heller ikke det på rådhuspladsen - for bilerne kan først leveres næste år.

Vi kan glæde os til en to-personers luksus-roadster med en 4,6-liters Northstar V8-motor og mellem 300 og 350 hestekræfter. En smart detalje er folde-taget, som hos Mercedes kan ståltaget foldes ned i bagagerummet - det tager kun cirka 30 sekunder.

FAKTA:
· Cadillac XLR en realitet
· De første special-modeller sælges dette efterår
· Egentlig produktion fra næste år
· 4,6-liters V8 Northstar motor
· 300 - 350 hestekræfter
· Pris: Cirka 1,9 million kroner på danske plader
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.