18. september 2002 - sportscartesting.com

Spansk Focus RS-jæger
Seat Leon Cupra R lægger sig i baghjulet på Ford Focus RS

Seat Leon Cupra R: en seriøs bil med seriøse køreegenskaber.
Af sportscartesting.com
DEN KOMMENDE FORD Focus RS er endnu ikke på gaden, før den sætter standarden i klassen. Med forhjulstræk har den overrasket testkørere med sin høje vedhængsevne - takket være det standardmonterede spærredifferentiale af racertype.

Forhjulstræk, frontmotor og 220 turbo-heste og intet mindre end genial handling sætter standarden lige nu.

En sand jæger
Fra Spanien kommer nu Seat Leon Cupra R - en sand Focus RS-jæger. Nyheden er baseret på Leon 1,8T, den med 180 hestekræfter. Den er i sig selv en seriøs bil med dynamiske køreegenskaber.

Cupra R har samme fire-cylindrede, 20-ventilede motor - takket være ny indsugning og udstødning har seneste udgave dog 210 hestekræfter.

FAKTA
· Focus RS / Cupra R
· Karrosser: Hatch / hatch
· Design: Frontmotor / Frontmotor
· System: Forhjulstræk / Forhjulstræk
· Motor: fire-cylindret række / fire-cylindret række
· Ventiler: 16 ventiler / 20 ventiler
· Fødesystem Turbo / Turbo
· Effekt: 220 hestekræfter / 210 hestekræfter
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.