23. december 2002 - sportscartesting.com

Åndeløs afløser
Ny Nissan Skyline GT-R sendes på markedet i 2004

Den nye Nisan Skyline GT-R får en heftig V6'er til at drive værket.
Af sportscartesting.com
DEN ÅNDELØSE AFLØSER for Skyline GT-R bliver alvor, lover Nissans øverste chef i England i det engelske bilblad Autocar.

"Yes, vi kommer med en ny GT-R, og den bliver barsk og stærk nok til at løfte arven fra den nuværende model," sagde Nissan chef Carlos Ghosn.

Skyline fra 2004
Den nye Skyline vil blive fremstillet til de vigtigste markedet over hele kloden - og ikke kun i højrestyrede lande som Japan. Men regn ikke med, at den er her i Europa før 2005, mens japanerne kan regne med at kunne købe den nye Skyline fra 2004.

"Den største udfordring ved GT-R er skabe en bil, der passer til traditionerne - den skal være meget hurtig og have en utroligt stærk motor," supplerede Ghosn.

Musklerne vil antagelig komme fra en turboladet V6 med omkring 280 hestekræfter på nogle markeder til 400 heste på andre. V6'eren bliver en variant over den 3,5 liters V6 i 350 Z.

FAKTA
· Ny Nissan Skyline GT-R
· To plus topersoners coupe
· Frontmotor, firehjulstræk
· V6 turbomotor
· 280 hestekræfter til 400
· Lancering: Japan: 2004
· Her: 2005
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.