14. januar 2003 - sportscartesting.com

Italiensk Cayenne-kværn
Maserati spiller ud mod super-SUV'en Porsche Cayenne

Maserati Kubang er et italiensk bud på en Cayenne-kværn.
Af sportscartesting.com
"JEG BESLUTTEDE, AT der fortsat måtte være meget, der kan gøres ved det traditionelle udseende på en SUV," siger Giorgetto Giugiaro ved introduktionen af den nye "Cayenne" fra Maserati; konceptbilen med navnet Kubang. (SUV er forkortelse for Sports Utility Vehicle)

Vi skal ikke kunne sige, hvordan ordet "Kubang" ligger i det italienske sprog, men på dansk har det en ikke ringe klang.

Radikalt SUV-design
"For mig har SUV'en udviklet sig mere og mere "civilt;" langt mere end andre typer biler. Der sker en masse med denne type, men af en eller anden grund udvikler de sig ikke i samme grad som andre biler. Så da Montezemolo talte med mig om at skabe en helt ny, virkelig radikal Maserati, besluttede jeg, at nu skulle der ske noget."

Kubang er opkaldt efter en vind, som det er tradition for Maseratier. Teknisk er der også Maserati-tradition med den 390 hestekræfters V8-motor, men design og stil er mildest talt meget atypisk.

Foreløbig er Kubang en konceptbil, men Porsche Cayennes foreløbige succes får andre tilsvarende mærker til at tænke i disse baner.
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.