16. januar 2003 - sportscartesting.com
|
|
|
Konceptbilen Ford Thunderbird Supercharger med 390 hestekræfter.
|
Af sportscartesting.com LÆSTE DU SPORTSCARTESTING.COM'S amerikanske redaktør Harvey Schwartz First Drive-prøvekørsel af Ford Thunderbird?
"Dejlig cruiser, men den mangler nu nogle rå muskler," sagde han.
Kloge folk hos Ford Vi føler os sikre på, at ingeniørerne hos Ford Motor Co. læser sportscartesting.com for nu kommer den T-Bird, som Harvey savner: T-Bird'en med muskler nok.
Ford Thunderbird med kompressor eller Supercharger, som de siger derovre.
Fartglade ornitologer Ford Thunderbird Supercharger henter det hele i en 3,9-liters V8 med 390 hestekræfter. Ford siger selv, at den er udviklet for at imødekomme fart-interesserede købere af T-Bird'en - og af hensyn til Harvey, tilføjer vi.
"Den kompressor-tunede Ford Thunderbird konceptbil kombinerer Amerikas ultimative drømmebil med entusiastens drøm om en motor under hjelmen," forklarer Mike Zevalkink, direktør i Ford Performance Group.
390 flyvende heste Med 390 heste at rutte med er koncept-T-Bird'en ændret fra en afslappet Grand Touring bil, som amerikanerne siger til en ægte høj-effekt sportsvogn. Effekten pumpes ud ved 6.000 omdrejninger i minuttet, hvilket er en pæn del for en V8'er med store propper.
Motoren er baseret på en normal 3,9-liters V8 med overliggende knastaksler på begge cylinder-rækker. Der er nye aluminium topstykker og en kompressor af Roots-typen.
FAKTA · Ford Supercharged Thunderbird · Konceptbil · 3,9-liters V8, kompressor af Roots-typen · 390 hestekræfter
|