12. februar 2003 - sportscartesting.com
|
|
|
Chrysler-chefen Wolfgang Bernhard kørte selv den første Crossfire af samlebåndet.
|
Af sportscartesting.com CHRYSLER CROSSFIRE ER på vej. Chrysler Group har netop offentliggjort, at fremstillingen af produktionsudgaven af Chrysler Crossfire årgang 2004 er sat i værk.
Chrysler-chefen Wolfgang Bernhard har markeret begivenheden ved at køre den første Crossfire af samlebåndet.
Tysk produktion Crossfire bygges i den tyske by Osnabrück i samarbejde med firmaet Karmann, som DaimlerChrysler har arbejdet sammen med i mange år.
Karmann stiller faktisk op med mere end 100 års erfaring, da firmaet blev grundlagt i 1901.
Amerikansk stil "I dag fejrer vi produktionsstarten, af bilen, der forener amerikansk stil med tysk ingeniørkunst," sagde Bernhard, da han steg ud. "På kun 24 måneder er bilen flyttet fra ren koncept til produktion."
Crossfire er en langsnudet topersoners sportscoupe med en ikke ringe udstråling. Under hjelmen residerer en 3,2-liters 90 graders V6 med 18 ventiler - Mercedes-maskineri. Gearene er sekstrins manuel eller sekstrins auto.
|