9. januar 2013 - Audi

Nyheden Audi SQ5
Audi SQ5 med benzinmotor præsenteres i Detroit.

Audi SQ5 med benzinmotor har verdenspremiere på Detroit Motorshow.
Audi

Fra 0 til 100 km/t på 5,3 sek.
Den nye Audi SQ5 fremvises nu for første gang på Detroit Motorshow med en benzinmotor, der yder 354 hk og har et drejningsmoment på 470 Nm. Modelrækkens nye topmodel, som er konstrueret specielt til lande som USA, Canada og Kina, er udstyret med en trykladet 3.0 TFSI-motor. Den spurter fra 0 til 100 km/t på 5,3 sek. og videre op til tophastigheden på 250 km/t.

I den nye SQ5 arbejder der en omdrejningsvillig 3-liters V6-motor med mekanisk trykladning og en slagvolumen på 2.995 cm3. Dens kompressor drives via en rem af krumtapakslen og er placeret i cylinderrækkernes 90-graders V. Inde i den roterer to elementer med over 20.000 omdr./min. Luftspalten mellem dem er kun på få tusindedele millimeter. Den mekaniske lader komprimerer indsugningsluften ned til 0,8 bar, og to ladeluftkølere køler den derefter ned, hvilket giver mere ydelse.

3.0 TFSI-motoren yder 354 hk mellem 6.000 og 6.500 omdr./min, og mellem 4.000 og 4.500 omdr./min leverer den et drejningsmoment på 470 Nm til krumtapakslen. Sprinten fra 0 til 100 km/t varer kun 5,3 sek. – enestående blandt konkurrenterne. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Ved blandet kørsel kører Audi SQ5 11,8 km/l i henhold til NEFZ (21 US mpg-label). Det svarer til en CO2-emission på 199 g pr. km i henhold til NEFZ.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

Permanente firehjulstræk og Automatgear
En 8-trins tiptronic og det permanente firehjulstræk quattro med torque vectoring overfører kræfterne i SQ5 til vejen på en stabil måde. Den hurtigt skiftende automatiske gearkasse indeholder to køreprogrammer, og desuden kan føreren betjene den manuelt med de standardmonterede skiftekontakter ved rattet.

Undervognen på Audi SQ5 medfører en sænkning af karrosseriet på 30 mm. Fjedrene og støddæmperne har en strammere afstemning, og opsætningen er sportsligt afbalanceret. De 20” fælge kører på dæk i størrelsen 255/45, og som ekstraudstyr fås fælge i størrelsen 21“.
Bagagerummet har en volumen på op til 1.560 l.

Den platinumgrå kølergrill med dens horisontale dobbeltlameller i aluminiumslook, de markante stødfangere og tagkantspoileren er i særlig grad iøjnefaldende. V6-T-logoer pryder forskærmene. Ved ruderne sætter de blanke rudelister og sidespejlene i aluminiumslook deres præg, og når det gælder lakfarverne, kan man også vælge de eksklusive krystaleffektfarver estorilblå og pantersort.

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk

Kabinens interiør
Den sportslige linje fortsættes også i kabinen. Skalaerne i instrumenterne er grå, og nålene er hvide, mens pedalerne og skiftekontakterne imponerer i aluminiumslook.

Interiøret er holdt helt i sort, mens loftbeklædningen som alternativ også fås i farven månesølv. De standardmonterede sportssæder har elektrisk indstilling. De er betrukket med indtræk i en kombination af perlenappa og Alcantara, som ekstraudstyr fås læderindtræk i fire forskellige farver. Dekorindlæggene er i børstet aluminium, mens man også kan vælge kulfiber i designet Atlas, klaverlaklook eller kombinationen af aluminium og sort træ i designet Beaufort.

I Danmark indtager SQ5 TDI – den første S-model med dieselmotor i Audis historie - rollen som den sportslige topmodel i Q5-modelrækken med en 3.0 TDI-motor, der yder 313 hk.