12. marts 2013 - Toyota

Toyota præsenterer Auris
Den nye Auris skal få Toyota til tops.

Toyota Auris Touring Sport hybrid.
Motor-magasinet

Ny Auris skal få Toyota til tops
Produktdirektør John Hansen fra Toyota Danmark måtte pænt stille hos Toyotas europæiske hovedkontor i Bruxelles for nylig – ikke for at få ballade, men for at få anerkendelse for det massive salg af A-segment-bilen Aygo. Han skulle hjælpe med at udvikle den næste Aygo på baggrund af det store salg i Danmark, som ingen andre lande i Europa har kunnet præstere i forhold til indbyggertal.

Hvornår den kommer, er dog en hemmelighed – men den store succes for VW-gruppens små trillinger VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo får nok japanerne til at fremskynde en afløser.

De danske forhandlere er nu ikke bekymrede, for Aygo har solgt godt, længe før Up dukkede op – og de vil være en bonus på enhver Toyota-forhandlers regnskab de næste mange år.

På biludstillingen i Geneve er Aygo overhovedet ikke repræsenteret – her er det den nye RAV-4 off-road’er og Auris Sport Wagon med og uden hybrid, der vækker den store interesse.

Besøg forsikringsoversigten her!

Auris kører 26,4 km/l
Cirka 300.000 kroner koster den 5-dørs Auris hybrid – der udleder 85 gram CO2 pr. km – og kører 26,4 km/l. Den kan ikke trække en trailer, men det kan stationcar udgaven, men kun en lille model.

Topmærket Lexus er også spændende med den nye kompakte i300h hybrid.
Det, som alle Toyota forhandlerne for alvor tænker på, er den kommende Proace, der bygges i Frankrig. Den kommer til sommer og udfylder et stort hul, fra da Hiace frolod markedet på grund af uøkonomiske motorer.

På Geneve messen vistes en lang række Auris og RAV4 modeller i topudgaver, som ikke er til salg p.t. Men detaljerne vil kunne fås på reservedelsmarkedet. Endelig viste Toyote deres lille 2-personers by-scooter i-Road, der skal testes i Grenoble tæt på Frankrig.

Annoncér gratis din bil på Bilpriser.dk