9. november 2015 - JP

VW betaler kundernes CO2-regning
Enhver form for CO2-afgift, vil blive kompenseret

Den tyske bilkoncern Volkswagen lover at betale regningen for 800.000 bilejere som er berørt af CO2-skandalen.

Volkswagen-gruppen garanterer, at enhver form for CO2-afgift, som måtte dukke op, vil blive kompenseret, skriver bilkoncernens chef, Matthias Müller, i et brev til finansministrene i EU.

I brevet anmoder Müller finansministrene om at sende CO2-regninger direkte til VW, uanset hvor stor en administrativ opgave det måtte være for dem. Han benytter i brevet anledningen til at forsvare Volkswagens forsinkede svar på, hvordan der er blevet svindlet med CO2-tester. han siger, at det skyldes sagens kompleksitet.

Der sidder i øjeblikket konsulenter som besvarer spørgsmål om sagen i døgndrift.

Læs om din bil er ramt af skandalen her

Omkring 98.000 benzinbiler er ramt af bilproducenten Volkswagens snyd med miljømålinger, sagde den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, tidligere på ugen.

I sidste uge oplyste Volkswagens koncernledelse, at op mod 800.000 biler har »uregelmæssigheder« med de officielle brændstofmålinger.


Regning på 35 mia. euro

Analytikere siger ifølge The Guardian, at Volkswagen kan stå over for en regning på op til 35 mia. euro på grund af bøder, retssager og refunderinger.

Siden august har Volkswagen været i søgelyset, fordi omkring 11 millioner af koncernens biler indeholder en såkaldt snydesoftware, der har fået bilerne til at se mere miljøvenlige ud i tests, end de i virkeligheden er på vejene.

Det er de nationale myndigheder, der foretager test af alle biler, så EU-kommissionen er afhængig af de enkelte lande håndhæver reglerne.

En talskvinde for Kommissionen sagde ifølge The Guardian:
Offentlig tillid er på spil. Vi har brug for at få alle fakta på bordet og for at håndhæve den eksisterende lovgivning.

Det amerikanske miljøagentur, EPA udtrykte i mandags følgende:
Volkswagen-biler med større motorer også har installeret en snydesoftware.

Det førte til, at Porsches datterselskab i Nordamerika indstillede salget af visse Cayenne-modeller med dieselmotorer.

Volkswagen har lovet at samarbejde fuldt ud med EPA.

Læs om VWs handlingsplan for udbedring af problemet