Flovt for Fiat
Katastrofalt dårlig kollisionstest for Fiat Multipla
Af Jeppe Lykke Hansen
Årets bil i Danmark 2000, Fiat Multipla, har vist sig katastrofal dårlig i kollisionssikkerhed.
Under en test lavet af den europæiske testorganisation, Euro NCAP, fik Fiat Multipla kun 2,5 point ud af 16 mulige.
FDM advarer
Ifølge FDM gik Multipla bogstaveligt talt op i sømmene ved testen, ligesom testdukkens hoved ramte rattet, der airbaggen blev for hurtigt flad.
FDM advarer nu direkte mod Fiat Multipla, hvis man ønsker kollisionssikkerhed,
Ved testen testes bilerne for sikkerhed ved frontalkollision med 64 kilometer i timen og påkørsel i siden med 50 kilometer i timen.
Sidelæns påkørsel okay
Det skal her nævnes, at selvom Fiat Multipla så absolut må siges at have fået dumpekarrakter ved frontalkollision, klarede den sig strålende ved påkørsel i siden.
Her scorede Multipla 15 ud af 16 mulige point.
Men som FDM's motorredaktør Leif Nielsen understreger, vælger man ikke selv om, man vil påkøres forfra eller fra siden.
De andre biler fik til sammenligning mellem 6 og 12 point ud af 16 mulige i frontalkollisionstesten.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
