• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. februar 2010 - FDM

Fristende klassikerimport

Sjældent har det været mere fristende end nu at importere klassiske biler.

Redaktør Søren W. Rasmussen fra FDM ved en importeret Saab. Foto: FDM. Redaktør Søren W. Rasmussen fra FDM ved en importeret Saab. Foto: FDM.

FDM
Lettere at importere
Aldrig har det været mere fristende at importere en klassisk bil fra udlandet end nu. Kurserne på blandt andet dollar, pund og svenske kroner er gunstige, og takket være finanskrisen er langt de fleste klassikere blevet billigere, ligesom udbuddet er større og sælgerne mere sultne end nogensinde før.

MotorClassic sætter fokus på import af klassikere
Derfor sætter MotorClassic fokus på privatimport af klassikere. I det nye nummer giver FDMs store magasin om klassiske biler en lang række værdifulde råd og tips til at undgå de faldgruber, som drømmebilen kan køre i på den lange vej fra mere eksotiske himmelstrøg til Danmark. Det er nemlig ikke helt uden risiko at købe klassisk i udlandet.

Det handler om at få den rigtige bil til den rigtige pris

”Det vigtigste er at sikre sig, at bilen overhovedet kan få danske nummerplader på. I visse tilfælde kan det nemlig være meget besværligt eller helt umuligt, for eksempel hvis bilen importeres fra USA og er indregistreret første gang efter 1. maj 1977,” siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch, der også fastslår, at import kun betaler sig, hvis bilens pris er den rigtige.
”Egenimport handler især om at få den rigtige bil til den rigtige pris. Derfor skal man først tjekke priserne på drømmebilen i Danmark og regne på, hvad det alt i alt vil koste at importere en tilsvarende bil inklusiv alle omkostninger som transport og danske afgifter,” påpeger Bo Christian Koch.

Fransk duel mellem Citroën CX og Peugeot 604

I det nye nummer af MotorClassic kan man bl.a. også læse en duel mellem de franske luksusklassikere Citroën CX Prestige og Peugeot 604, en reportage fra Detroit, bilbyen der forfaldt, ligesom MotorClassic markerer Alfa Romeos 100 års jubilæum.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt, og 12. udgave er netop kommet på gaden. Det kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk/motorclassic.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.