• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. juli 2001 - BMW

Brintbil på verdensturne

BMW's store brintkaravane har nået Californien

BMW' 750 hl udleder ikke anden udstødningsgas end ren vanddamp. BMW' 750 hl udleder ikke anden udstødningsgas end ren vanddamp.

Af Jeppe Lykke Hansen
Som det femte stop på vejen er BMW's Clean Energy Worldtour 2001 kommet til alle miljøloves moderland, Californien, hvor karavanen deltog i den officielle åbning af en tankstation, der sælger flyende brint.

Farvel smog
Brintbiler kan være løsningen på en del af verdens luftforureningsproblemer.

Brint er i hvert fald foreløbigt det eneste brændstof, der kan leve op til et krav om absolut forureningsfri udstødning, da en brintbil ikke udskiller andet end ren vanddamp. Et sådant krav forventes at komme en gang, når teknologien er moden til det.

Jordomrejse på brint
BMW's Clean Energy World Tour 2001 er sat i gang for at teste brintbilerne, men selvfølgeligt også for at gøre offentligheden opmærksom på de muligheder, som teknologien rummer.

Verdensturneen fører den brintdrevne BMW 750 hl rundt til fem byer på fire forskellige kontinenter, mens eksperter fra BMW-gruppen diskuterer brintrelaterede spørgsmål med de lokale eksperter undervejs.

Turneen startede i oliestaten Dubai og afsluttes i Berlin.

20 års erfaring
BMW har arbejdet med brintteknologien i mere end 20 år og har opbygget en omfattende knowhow ikke bare indenfor brintmotorer, men også indenfor fremstilling og opbevaring af flydende brint.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.