• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. marts 2010 - Ford Motor Co.

Rå Focus RS500 med 350 hk

Har man 727.500 kr. og er lidt hurtig, kan man købe en Ford Focus RS500.

Ford Focus RS500, der kun bygges i 500 eksemplarer, koster 727.500 kr. Ford Focus RS500, der kun bygges i 500 eksemplarer, koster 727.500 kr.

Ford
Serie på kun 500 biler
Ford Focus RS500 præsenteres første gang på 2010 Leipzig Motor Show i Tyskland den 9. april. Den nye RS-model har fået betegnelsen RS500 for at understrege den stærkt begrænsede produktion på 500 individuelt nummererede biler.
Den nye Focus RS500 har en muskuløs 2,5-liters 5-cylindret motor med 350 HK og leverer 15 procent mere "power" end den velkendte Focus RS. Det resulterer i en mavekildrende køreoplevelse ud over det sædvanlige, mener importøren - nok ikke uden grund.
RS500s opsigtsvækkende præstation modsvares af et lige så dramatisk udseende. Focus RS500 leveres i en mat sort lak med matchende aluminiumsfælge, og kombinationen leverer en stærk visuel effekt, der er ulig nogen anden Ford-model.

Forventer et hurtigt salg til entusiaster
"Vi var fast besluttet på at markere afslutningen af produktionen for den nuværende og meget roste Focus RS med en helt speciel model", siger Joe Bakaj, der er Ford Europas vicepræsident for produkt udvikling.
"Fra sit dramatiske design til de berusende resultater vi har oplevet, er der ingen tvivl om, at RS500 vil blive værdsat og hurtigt opkøbt af GTI-entusiaster", tilføjer han.
"Modellen slutter sig til en lang række af ikoniske Ford RS'er og er en værdig model til at bære RS500-navnet. Fords modeller med RS-emblemet har igennem årene nydt stor anerkendelse - både ved kørsel på almindelig vej og ved banekørsel, og historisk peger Ford Focus RS500 helt tilbage til den legendariske Sierra RS500 Cosworth, der dominerede motorsporten i slutningen af 1980'erne," pointerer Bakaj.

Ford Focus RS500 kommer til Danmark i stærkt begrænset antal i løbet af juni måned til en pris på 727.500 kroner.

Man kan læse meget mere om Ford Focus RS500 og se fotos og meget andet her: www.focusrs500.com

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.