• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. juni 2010 - Volvo

Volvo på rollelisten

Volvo oplever fremgang ovenpå Twilight succesen

Volvo fortæller om stigende salg ovenpå filmsuccesen Twilight Volvo fortæller om stigende salg ovenpå filmsuccesen Twilight

Volvo
Filmsuccesen smitter af på Volvo
Twilight Sagaen er en af tidens mest populære filmproduktioner. Også i den nyeste film, Eclipse, kører vampyren Edward Cullen Volvo XC60.
Søger man på internettet med ordene "Volvo/Twilight/Eclipse", får man over to millioner hits. Alt fra filmklip og fotografier via diverse Twilight fora, hvor man bl.a. diskuterer den nøjagtige farve på Edward Cullen's Volvo, til forfatter Stephenie Meyer's webside. Interessen er forbløffende.

God mulighed for Volvo
"Eftersom Edward kører Volvo i bøgerne er det logisk, at vi deltager, og det giver os en enestående mulighed for at promovere vores biler," siger Oliver Engling, projektchef hos Volvo Cars. 
I bøgerne kører helten, Edward Cullen, en Volvo S60R - den tidligere S60 model. Men da optagelserne til filmen begyndte, producerede Volvo ikke længere S60R, så i den første film brugte man en Volvo C30 og i de næste to en XC60.

Stigende salg af filmstjernerne C30 og XC60
Efter at den havde medvirket i den første film, Twilight, kunne Volvo-forhandlerne - særlig i USA - melde om stigende salg af C30. Efter premieren på New Moon var situationen den samme, blot var det nu XC60, der var genstand for større interesse. Der var ligefrem familier, der besøgte forretningerne for at fotografere deres børn i "Twilight bilen". Det yngre publikum er i stigende grad begyndt at opfatte Volvo som cool, og en anden kundegruppe, som er dukket op, er mødre til teenagere, som lader sig påvirke af deres børn.

Nyt image til Volvo
"Men det vigtigste er selvfølgelig, at Volvo er ved at få et nyt image blandt mange af de unge mennesker, som om nogle få år bliver vores potentielle kunder. De opfatter mærket som attraktivt og som et mærke, der skiller sig ud fra mængden," slutter Oliver Engling.

Om Eclipse
I THE TWILIGHT SAGA: ECLIPSE, der er instrueret af David Slade, er hovedpersonen Bella (spillet af Kristen Stewart) igen i livsfare, da Seattle hjemsøges af en række mystiske mord, og en ond vampyr forsætter sit hævntogt. Midt i alt dette bliver hun tvunget til at vælge mellem kærligheden til Edward (spillet af Robert Pattinson) og venskabet med Jacob (spillet af Taylor Lautner) vel vidende, at hendes valg kan blive det, der antænder gnisten til den evige kamp mellem vampyrer og varulve. Filmen har verdenspremiere den 30. juni 2010.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.