• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. juli 2010 - FDM

Manden kører campingvognen

Ifølge test kører manden, når ferien står på camping

Kursus med trækkere er en stor succes Kursus med trækkere er en stor succes

FDM
Campingvognen styrer manden
Der er ikke meget ligestilling bag rattet, når danskerne sætter campingvognen bag på bilen. En undersøgelse, som FDM camping har fået foretaget, viser, at det i otte ud af ti tilfælde er manden (78 pct.) er manden, der sidder bag rattet, når der hænger en campingvogn bag på bilen.
Kun i 5 pct. af tilfældene er det kvinderne, der har ansvar for at styre bilen, mens tjansen på førersædet deles (7 pct.) eller overlades til andre (10 pct.) i resten af tilfældene.

Undgå stop og koncentrationsfejl
Det er en rigtig god idé at være flere om at køre, når man skal køre i længere tid, da det er umuligt at bevare koncentrationen, hvis man sidder for længe bag rattet. Så risikerer man heller ikke at strande et sted, hvis der opstår sygdom. Og kvinder er ligeså gode til at køre campingvognen som manden”, siger chefinstruktør Søren Holten Jacobsen fra FDM Sjællandsringen

Kvinderne mangler modet
Undersøgelsen viser også, at rigtig mange campister er nervøse for, at campingvognen kommer i slinger. Mere end hver tredje (37 pct.) svarer således, at de er nervøse for at komme i slinger. Desuden svarer især kvinderne, at de overlader rattet til deres mand, fordi de ikke tør køre med campingvognen. Derfor råder FDM også campister til at træne deres køretekniske evner på et køreteknisk kursus inden campingferien.

Stor efterspørgsel på kurser
”Der er ikke noget lovkrav om, at man skal på køreteknisk kursus med sin anhænger, når man blot har et almindeligt kørekort til personbil. Men vi oplever alligevel mange efterspørge det. Derfor er vi fra i år begyndt at tilbyde køretekniske kurser for campister, hvor man lærer at håndtere sit vogntog i kritiske situationer - under trygge forhold - så man trygt kan køre af sted på ferie med campingvognen”, siger Søren Holten Jacobsen.

Både mænd og kvinder har stor glæde af kurset
Han understreger, at både mænd og kvinder kan deltage på kurserne, og at alle får stort udbytte af kurset. På kurserne, som varer 6 timer, lærer man alt fra parkering med campingvognen til bremse- og undvigemanøvre med campingvognen på både tør og glat vej.

503 deltagere
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Catinét for FDM camping. 503 campister har deltaget i undersøgelsen.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.