• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. august 2010 - Tivoli

Veteraner i Tivoli

Den 19. september kan man blandt andet se en Hupmobile fra 1924 i Tivoli.

Hupmobile RRS fra 1924 som står foran Nimb blev fundet på en mark i Australien. Hupmobile RRS fra 1924 som står foran Nimb blev fundet på en mark i Australien.

Tivoli
Veteraner i Tivoli
Når øjnene falder på en Rolls-Royce årgang 1936, en dueblå Hupmobile anno 1924 eller en kvik Morris Minor fra 1932 kan kun de færreste kan sige sig fri for at blive lidt bløde i knæene. Det kan alle ved selvsyn konstatere når 40 veteranbiler søndag den 19. september kl. 10,30 efter paradekørsel gennem Tivolis hovedindgang udstilles på Plænen.
Langt de fleste af de udstillede veteranbiler er fra trediverne og de brølende tyvere, hvor jazzen brød igennem, bilerne bredte sig og radioen blev hvermandseje. Dengang de fleste kørte på cykel eller i sporvogn, og en bil var et symbol på velstand og succes. At have bil var noget man drømte om, men kun de færreste opnåede.

Uvurderlige veteranbiler i Haven
Gæsterne i Haven kan se veteranbiler som strækker sig fra bedre middelklasse-biler som Morris 8 til overklassens Rolls-Royce og Bentley. Der vil være fornuftige transportmidler, som Austin Seven og Ford, men også store blærerøvsbiler på den gode måde i form af amerikanere som Chevrolet, Pontiac, Buick og Plymouth. Blandt racerbilerne kan man komme helt tæt på BMW 327 og Riley 14/6. Flere af liebhaverbilerne er fra før 1920, f.eks. en 2-cylindret Swift fra 1913, som viser hvor meget bilerne har udviklet sig indtil 1940.

Biler hives op af mergelgrave for at blive restaureret
Unikt design, rendyrket køreglæde og drømmen om at eje en liebhaverbil er medvirkende til den store passion for veteranbiler. Interessen for veteranbiler er større end man skulle tro i Danmark, hvor bilerne importeres, sælges og enkelte af dem hives op fra dybe mergelgrave for at blive totalt restaureret. Sådan et eksemplar mer med. Man kan også møde ægteparret fra København, der har 13 veteranbiler i en garage.

Spændende biler
Blandt de biler, man vil kunne se, er: Swift 1913, Plymouth 1933, Austin Seven Ruby 1935, Riley 14/6 MPH 1934, Oldsmobile Sports Coupé 1935, Mathis 1931, Rolls Roye Phantom 1932, Morris & Roadster 1935, Essex Speedabout 1927 og en Ford T slagterbil fra 1923.


 


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.