Tips & Råd
- Hvad koster en ny motor?
- Sælg din bil uden afgift
- Bilforsikring behøver ikke være kedeligt
- Montage af anhængertræk
- Guide til service af aircondition
- Sådan skifter du udstødningen
- Biler og anhængertræk – fast eller aftageligt?
- Hvad er et nummerplade tjek?
- Din bils bedste ven på vejene
- Privatleasing af bil
Saab vil bruge BMW-motor
Saab skal have højeffektive 1,6-liters benzinmotorer fra BMW.
Saab
BMW-motor i Saab
Saab Automobile og BMW har i dag offentliggjort en aftale om levering af motorer, der skal benyttes i kommende Saab-generationer.
Som en del af aftalen, der omfatter såvel levering som udvikling, skal BMW fra 2012 levere 4-cylindrede 1,6 liters turbo-benzinmotor til Saab Automobile, tilpasset specifikt til Saabs krav.
Kontrakten blev underskrevet idag, onsdag i Trollhättan af såvel Saabs administrerende direktør, Jan-Åke Jonsson og bestyrelsesformand, Victor Muller som Ian Robertson, der er bestyrelsesmedlem i BMW AG og ansvarlig for salg og marketing.
Tilfredse parter udelukker ikke øget samarbejde
”Det er med stor glæde, at jeg i dag kan bekræfte dette spændende samarbejde. BMW’s motorer og deres brændstofbesparende teknologi er anerkendt som førende i premium-segmentet og vi ser frem til at integrere og tilpasse denne teknologi i de kommende Saab-generationer”, udtaler adm. dir. Jan-Åke Jonsson.
Saab’s bestyrelsesformand, Victor Muller er meget tilfreds:
"Dette er et vigtigt skridt for Saab i vores målsætning om at blive en profitabel, selvstændig producent af premium-biler. Som en del af vores strategi, vil vi fortsat udvikle Saabs teknologiske ekspertise, samtidig med at vi vil samarbejde med branchens bedste partnere. Begge parter er samtidig åbne overfor at udvikle samarbejdet i fremtiden”, siger Victor Muller.
BMW’s salgs- og marketingdirektør, Ian Robertson tilføjer:
”Som en del af vores strategiplan Number ONE, fortsætter vi med at udvikle forretningsområdet der omfatter salg af drivlinie-teknologi og med dagens aftale, sætter vi en vigitg milepæl på vejen mod målet. Vore motorer er førende når det drejer sig om brændstofforbrug, udledning og performance og det er en glæde for BMW at kunne levere denne teknologi til Saab”.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.