• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. november 2010 - Renault

Vælg selv servicepris

Renault kaster sig ind i kampen om værkstedskunderne.

Er ens Renault Clio over 6 år, kan man spare 400 kr. på bremseklodser og service. Er ens Renault Clio over 6 år, kan man spare 400 kr. på bremseklodser og service.

Renault
Vælg selv servicepris
Konkurrencen om værkstedskunderne skærpes dag for dag. Nu kaster Renault sig også ind i kampen med en menu med to slags priser.
"Hvad enten din Renault er af ny eller af ældre dato, så er det nu blevet langt nemmere og mere gennemskueligt at se, hvad det koster at få repareret eller serviceret den hos en autoriseret Renault forhandler. Renault introducerer et banebrydende koncept kaldet Renault Menu", fortæller pressechef Søren Hyltoft.
Og det er ganske som det lyder, nærmest som at vælge efter menukortet på en restaurant. Allerede inden man sætter sig til bordet ved man hvad aftensmaden vil koste, og der kommer ingen ubehagelige overraskelser. Sådan vil det også være at være kunde på Renaults værksteder fremover.

Alle Renault-værksteder har menukort med priser
Skal du have udført service, skiftet bremseklodser, skiftet udstødningen eller noget helt tredie, kan du på dit autoriserede Renaultværksted få et nemt og overskueligt billede af, hvad det koster. Hos alle Renaults autoriserede værksteder findes der et menukort med priser på udskiftning af de mest frekvente dele, der normalt anvendes til reparation eller vedligeholdelse af en Renault. Uanset alderen på bilen er prisen i  Renault Menu inklusiv moms, arbejdsløn og reservedelens pris.

Særligt lave priser til biler, der er fyldt 6 år

Kunden kan vælge mellem to forskellige tilbud, specielt tilpasset bilens alder. Renault Menu Original passer til alle biler uanset alder, mens Renault Menu Optimal er specielt tilpasset biler, der er 6 år eller mere.
Renault Menu Optimal er en favorabel mulighed for ældre biler. Når ens bil bliver ældre og værdien på bilen falder, ønsker mange kunder billigere reservedele uden at gå på kompromis med kvaliteten. Til disse kunder har Renault udviklet en helt ny række reservedele til reduceret pris. Priserne i Renault Menu Optimal er op til 30 pct. billigere end reservedelene i Renault Menu Original.

Reservedelene lever fuldt op til Renaults kvalitetskrav
Reservedelene, der findes i Renault Menu Optimal har været på det europæiske marked i mere end 10 år og lever fuldt ud op til Renaults kvalitetskrav og har samme garanti som Renault Menu Original-delene.
"Renault Menu har været det næste nødvendige skridt for vores forhandlere, der virkelig har bakket op om konceptet. Med Renault Menu tilbyder vi kunderne hvad de med rette forventer af deres Renault værksted. Nemlig kvalitet, høj service og gennemskuelige priser ", siger direktør i Renault Danmark Henrik Bang.

Priseksempler Renault Menu:
Renault Menu Original for Clio III:      
Renault Original service: 1.995 kr.         
Skift af bremseklodser for: 1.395 kr.           

Renault Menu Optimal for Clio II:
Renault Optimal service: 1.795 kr.
Skift af bremseklodser for :1.195 kr.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.