• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. december 2010 - Ret & Råd

Halv mio. skader på biler

November 2010 gav flest skader på biler siden 2004

Vejene har været glatte i november og december, og det ses i skadestatistikken. Vejene har været glatte i november og december, og det ses i skadestatistikken.

Ret&Råd
Halv mio. skader på biler

Næsten en halv million skader er der registreret på danske biler i 2010. Den tidlige vinter har en stor del af "æren". Danskerne indrapporterede 4.000 flere skader på deres biler i november sammenlignet med november 2009, viser tal fra Forsikrings-oplysningen.
Bilejerne mister kontrollen med bilen, når føret bliver glat, og derfor søger flere erstatning, forklarer Ret&Råd.
”Mange danske veje er som sæbe lige nu på grund af det ekstremt kolde vejr. Bilerne glider på vejbanen, især efter ny sne, og det resulterer i markant flere buler i kofangeren. Derfor søger rigtig mange lige nu erstatning hos deres forsikringsselskab, mens tilskadekomne henvender sig til os,” siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd.
I november var der 4.000 flere skader på danskernes person- og varebiler i forhold til november 2009 - det højeste antal siden 2004, fortæller man hos Forsikringsoplysningen. Fra januar til midten af december har forsikringsselskaberne registreret i alt 416.422 skader på person- og varebiler. Til sammenligning var der knap 404.000 skader i hele 2009.

2010 bliver et år med mange skader

”2010 generelt bliver et år med virkelig mange skader. Allerede nu ser vi et mønster, hvor folk bliver taget på sengen, når det begynder at sne, især bilister uden vinterdæk. De kan ikke stå fast på en glat vej, men glider rundt, og det giver en tendens til flere buler i bilen. Samtidig oplever vi også, at vinterdæk på bilen kan medføre, at enkelte pludselig undervurderer de ændrede kørselsforhold og kører for stærkt. Hvis det kolde vintervejr fortsætter, kan det betyde, at vi får et højt antal skader i de kommende måneder,” siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent hos Forsikringsoplysningen.

Ansvar kan øge forsikringspræmien
De mange uheld betyder, at flere bilister end vanligt søger erstatning. Får man pålagt erstatningsansvaret, kan det betyde, at man skal betale en højere præmie samt betale sin selvrisiko. Ret&Råd forklarer, at ved materielle skader skal de involverede bilister være opmærksomme på at få hinandens kontaktoplysninger og navnet på den anden bilists forsikringsselskab og forsikringsnummer.
”Danskerne er generelt rolige i ulykkessituationen og gode til selv at udveksle oplysninger om forsikringsselskab, og hvem der bærer hovedansvaret. Hvis der er tvivl om skyldspørgsmålet, skal bilisterne tage det med ro. Forsikringsselskaberne foretager selv en vurdering af, hvem der har ansvaret for ulykken, og hvem der skal erstatte de materielle skader,” siger Casper Hauberg Grønnegaard.

Personskader skal anmeldes indenfor 3 dage
Er man selv kommet til skade, er det imidlertid mere omfattende at søge erstatning end ved materielle skader. Det er mange dog ikke klar over, og det kan koste dem dyrt.
”Har man mistanke om, at man f.eks. har fået en piskemældsskade, skal man undersøges af sin læge eller på skadestuen umiddelbart efter ulykken, dvs. indenfor ca. 72 timer. Kommer man først flere uger efter, er det op ad bakke at få erstatning for skaden, selvom den er opstået under biluheldet. Den skadesramte person skal selv bevise, at skaden er opstået som følge af uheldet. Går der flere uger, øger det muligheden for, at skaden kunne være opstået på grund af noget andet, og så er det meget sværere at bevise og få erstatning,” slutter Casper Hauberg Grønnegaard, Ret&Råd.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.