• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. december 2010 - Suzuki

Alto ned med 5.000 kr.

Suzuki Alto koster nu fra 89.900 kr. Splash falder med 2.000 kr.

Suzukis velfærdspakke 2011: Alto, Splash og Swift. Suzukis velfærdspakke 2011: Alto, Splash og Swift.

Suzuki
Alto ned med 5.000 kr.
Suzuki kører ind i valgåret 2011 med en omfattende 3-punkts velfærdspakke til gavn for de fleste bilkøbere.
Det brede program af rummelige og benzinøkonomiske Suzuki’er suppleres nemlig af en stribe nyheder, der både giver mere udstyr for færre penge og ejerne en bedre benzinøkonomi. Forhold der helt sikkert vil glæde familiens økonomiminister, mener Suzuki.

Suzuki Alto nu fra 89.990 kr.
Markedet for de helt små biler har i det forløbne år været kendetegnet af stor priskonkurrence, hvor nogle har solgt biler uden helt basalt udstyr som servostyring, mens andre også har sparet vigtigt sikkerhedsudstyr væk for at kunne være med i konkurrencen om bilkøbernes gunst. Disse kompromisser har Suzuki ikke lavet. I en hvilken som helst Alto er der nemlig både ESP, 6 airbags, el-ruder for, fjernbetjent centrallås og 5 praktiske døre som standard. Alto er samtidig Danmarksmester i totaløkonomi (kåret af Penge & Privatøkonomi i Bilguide 2010), og benzinøkonomien ved blandet kørsel er så flot som 22,7 km/l (kun 103 gram CO2 pr. km), hvilket udløser en halvårlig ejerafgift på kun 260 kr.. For at opfylde velfærdspakkens løfte om prislettelser, sætter Suzuki Alto nu trumf på og tilbyder sig fra starten af 2011 til en pris fra  89.990 kr. - en lettelse på 5.000 kr.
Og for at bevise at en lille bil både kan være billig og meget veludstyret, introduceres Suzuki Alto på nytårsshowet også i en speciel SE-version. Her er for eksempel også aircondition og integreret cd-radio standard til en pris på kr. 108.990.

Ny Suzuki Splash fra 114.990 kr.

Den nye Suzuki Splash i 2011 årgang er et godt eksempel på ”mere udstyr til mindre pris”. Her er indgangsmodellen 1.0 GL nemlig blevet et par tusinde kroner billigere, selvom udstyr som behagelig sædevarme i forsæderne, informationsdisplay med visning af benzinforbrug og udendørstemperatur, splitbagsæde med Dive Down funktion og 15” hjul nu også er standard. Sammen med udstyr som ESP, 6 airbags, el-betjente sideruder for og fjernbetjent centrallås får man for 114.990 kr. en færdig og køreglad lille familiebil, der overrasker med sin rigtigt gode plads og siddekomfort inden døre. Og med en benzinøkonomi på flotte 19,6 km/l ved blandet kørsel (EU norm) bliver der også langt mellem besøgene på tankstationen. Splash modellen med 1.2 motor er blevet opgraderet med dobbelt VVT system (kendt fra den nye Suzuki Swift), hvilket har medført, at den nu yder hele 94 hk, men alligevel er benzinøkonomien forbedret fra 18,2 til 19,6 km/l ved blandet kørsel. Et godt bevis på at Suzuki formår at udvikle topmoderne benzinmotorer, som både er letløbende, økonomiske og højtydende på samme tid. Med udstyr som aircondition, ratbetjent cd-radio og varme i sidespejlene er den nye 1.2 GLS Aircon model prissat til 144.990 kr., hvilket er præcis samme pris som den tidligere model. 

94 hk og alligevel mere end 20 km/l
Den nye Suzuki Swift er et andet godt eksempel på, hvordan Suzuki arbejder med god benzinøkonomi. Her får man nemlig en køreglad og smart bil, der selvom motoren yder 94 hk, er klasseledende i benzinøkonomi. Og det endda til priser der starter under 128.000 kr. Hele 20 km/l ved blandet kørsel udløser en halvårlig ejerafgift på kun 260 kr., hvilket er helt unikt for en bil med 94 hk - og som ellers kun kan matches af klassekammerater med en 3-cylindret motor og ydelser på 65-75 hk. Og vælger man Swift modellen med det avancerede Stop/Start system, der automatisk stopper og starter motoren ved tomgang, er økonomitallet på 20,4 km/l.
Når den nye Swift samtidig stiller op med sporty design, fuld sikkerhedspakke i alle versioner inkl. 7 airbags og dynamiske køreegenskaber, har man en cocktail, der er svær at stikke for de andre super-minier på markedet.

Suzuki forhandlerne er klar til at præsentere Suzukis velfærdspakke og samtidig byde det nye år velkommen i weekenden den 8.- 9. januar. Udover god stemning og nyheder i modelprogrammet bydes der, traditionen tro, også på champagnegaver til de første besøgende hver dag. Desuden står forhandlerne klar med en meget attraktiv finansieringsordning med en rente fra 2,99% og gode lokale tilbud på udvalgte biler og udstyrspakker.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.