• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. januar 2011 - Lexus Danmark A/S

Stærk pris på ny Lexus

Store forventninger til den nye kompakte Lexus CT 200h.

Lexus CT 200h er bygget til det europæiske marked og markerer sig som verdens første kompakte luksusbil med hybridmotor. Lexus CT 200h er bygget til det europæiske marked og markerer sig som verdens første kompakte luksusbil med hybridmotor.

Lexus 
Flere Lexus-biler på vejene i Danmark
Den danske importør netop har offentliggjort prisen på den kompakte og luksuriøse Lexus CT 200h, der med sin miljørigtige og effektive hybridmotor kommer til salg i Danmark til april.
Med en særdeles konkurrencedygtig pris fra kun 378.731 kr. blander den kompakte hatchback sig for alvor i feltet af luksusbiler til den kvalitetsbevidste køber. Det opsigtsvækkende prismærkat fylder den danske importør Toyota Danmark A/S med optimisme.
”Lexus har altid ligget i en klasse for sig inden for både teknologi og kvalitet. Med CT 200h fastholder vi den sædvanlige høje kvalitet i en fantastisk spændende bil med nyeste hybridteknologi og et flot design. Og så endda til en yderst konkurrencedygtig pris,” fortæller pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Veludstyret standardversion
Den kompakte Lexus er rigt udstyret. Man kan således nyde god musik til kørslen gennem de seks højttalere til cd-radioen med aux- og usb-indgang. Mulitifunktions læderrat, lædergearknop, opvarmede elsidespejle, fjernbetjent centrallås og alufælge hører også til blandt den omfattende pakke af udstyr, der er standard i Lexus CT 200h.
Et særligt designet sæde gør oplevelsen bag rattet endnu mere behagelig, mens man kan holde et vågent øje med instrumenterne, der fortæller, hvor økonomisk kørslen er. Miljørigtig kørsel er nemlig en af de store styrker ved Lexus CT 200h.

Kommer udelukkende med hybridmotor
Bilen introduceres nemlig udelukkende med hybridmotor, der kører på en blanding af både benzin og el. Med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 26,3 km/l og en CO2-udledning på kun 87 g/km samt stort set ingen udledning af kvælstoffer og partikler - i modsætning til konkurrerende dieselbiler - ligger Lexus CT 200h miljømæssigt foran selv de mindste biler på markedet og langt foran biler i samme klasse.

Energibesparende teknologi
Den nye Lexus udmærker sig miljømæssigt som følge af den seneste nye hybridteknologi, men også som følge af mange andre intelligente energibesparende teknologier, som fx LED-lys, en lettere og mindre strømkrævende forstærker til bilens musikanlæg samt et lettere kølesystem til motoren.
Lexus CT 200h er bygget til det europæiske marked og markerer sig som verdens første kompakte luksusbil med hybridmotor. Med CT 200h får Lexus et stort aktiv i en bilklasse, hvor man ikke tidligere har været repræsenteret, men som har stor volumen og potentiale i Danmark.
”Vi forventer, at der vil være et betydeligt potentiale for den her Lexus med hybridmotor. Vi har skabt os en niche i forhold til andre luksusmærker i Danmark og resten af Europa med vores hybridteknologi. Nu glæder vi os til at introducere endnu et skud på Lexus-hybridstammen i april - endda til en særdeles konkurrencedygtig pris,” siger pressechef Anders Tystrup.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.