• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. januar 2011 - Peugeot

Peugeot 508-pris afsløret

Peugeot 508 SW HDi placeres prismæssigt under flere af konkurrenterne

Peugeot 508 SW HDi mikrohybrid kommer til at koste 369.990 kr. Foto af SW-modellen er ikke frigivet, så dette er en hatchback. Peugeot 508 SW HDi mikrohybrid kommer til at koste 369.990 kr. Foto af SW-modellen er ikke frigivet, så dette er en hatchback.

Peugeot
508-pris afsløret
Peugeot introducerer sin ny eksklusive familie- og businessbil, Peugeot 508, til april, men løfter allerede nu en flig af udstyrsniveau og pris. Stationcarmodellen 508 SW HDi mikrohybrid med 112 hk inklusive panoramatag kommer til at koste 369.000 kr.
Dermed placeres den prismæssigt under flere af konkurrenterne, erfarer Bilpriser.dk.


Bremsenergien gemmes og bruges til igangsætning
Med 508 introducerer Peugeot sin innovative mikrohybrid-teknologi, der repræsenterer et kvantespring i brændstofforbrug og CO2-udledning for en bil i denne klasse. Peugeots mikrohybrid-teknologi er et avanceret Stop&Start-system, hvor der automatisk opsamles energi ved påløb og motoren automatisk slukkes, når bilen holder stille ved eksempelvis rødt lys. Der startes igen, når foden slipper bremsepedalen og den opsamlede energi hjælper ved igangsætning. Det unikke ved mikrohybrid-teknologien er, at på trods af, at den er kombineret med en dieselmotor, så opnås en øjeblikkelig motorstart, der både er lydløs og fri for vibrationer. Systemet fungerer ved at kombinere starter og motorens generator, der let og hurtigt starter motoren. Funktionaliteten af komfort- og sikkerhedsudstyr opretholdes, mens motoren er på standby. Hele 500 ingeniører og teknikere har arbejdet med udviklingen af mikrohybrid-teknologien.

22,2 km på literen og CO2-udledning på kun 116 g/km
Prisen for Peugeot 508 SW Active HDi 112 hk mikrohybrid er 369.990 kr. Denne model yder 112 hk ved 3600 omdr./min og har et drejningsmoment på op til 285 Nm (ved overboost) ved 1.750 omdrejninger i minuttet. Mikrohybrid-systemet er kombineret med en 6-trins ESG gearkasse, og sikrer et brændstofforbrug ved blandet kørsel på 22,2 km/l og en CO2-udledning på kun 116 g/km, hvilket placerer den i energiklasse A.

Alufælge, fartpilot og panoramaglastag
Peugeot 508 SW Active har et højt udstyrsniveau, der bl.a. indbefatter 16” alufælge, fartpilot/begrænser, Visipack (regnsensor + automatisk nedblændeligt bakspejl), elektrisk justerbar lændestøtte, bi-zone klimaanlæg, multifunktions læderrat, armlæn på bagsæde med to kopholdere og et panoramaglastag, der er 30 % større end på forgængeren 407.

Prissammenligning:
Peugeot 508 SW HDi  mikrohybrid 112 hk: 369.990 kr.
Ford Mondeo TDCi Stationcar Trend 115 hk: 395.900 kr.
Volkswagen Passat TDI Variant BMT Comfortline 105 hk: 391.395 kr.
Opel Insignia CDI Sport Tourer Ecotech 110 hk: 377.175 kr.
Toyota Avensis D-4D TX Stationcar 126 hk: 400.362 kr.
Kilde: Peugeot Danmark

Interesseret i stationcars? Så læs evt. Stationcaranalysen 2010 fra Bilpriser.dk her

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.