• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. februar 2011 - De Danske Bilimportører

Bilsalget i januar 2011

Der er for alvor kommet gang i det pressede varebilsmarked.

Den stigende efterspørgsel på familiebiler er også med til at trække markedet frem. Den stigende efterspørgsel på familiebiler er også med til at trække markedet frem.

De Danske Bilimportører

God start på bilsalget
Personbilsalget forsætter den positive udvikling, som igennem længere tid har præget markedet. Til trods for det meget flotte 2010 fortsatte væksten i personbilssalget. Det er i høj grad de private forbrugere, der driver den fremgang. Leasingmarkedet, der ellers har trukket en stor del af væksten i 2010, faldt i januar noget overraskende med 10% sammenlignet med januar 2010. I alt var 2.899 af januars solgte biler leaset og heraf de 468 til private.

"Det er meget positivt, at den meget stærke udvikling fra 2010 også fortsætter i det nye år. Vi oplever fortsat en markant efterspørgsel fra ikke mindst de private forbrugere og det er - lidt utraditionelt for årstiden - helt klart de privates køb af familiebiler, der er med til at trække markedet frem," siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.  

Bent Mikkelsen er optimistisk omkring de kommende måneder, men tror dog ikke på markante stigninger i salget.

"Januar ligger på et meget højt niveau og det nok tvivlsomt om vækstraten vil fortsætte resten af året. Men vi forventer et positivt marked på niveau med salget fra 2010, og et marked, hvor der ikke mindst vil være fokus på brændstoføkonomien.", siger Bent Mikkelsen.

Varebiler i kraftig fremgang
Der synes for alvor at være kommet gang i det ellers meget hårdt pressede varebilsmarked. 1605 nye varebiler kom på vejene i januar, og selvom det er under det normale niveau for et par år siden, så ser bilimportørerne en række positive træk i tallene.

"Varebilssalget kommer fra et meget lavt niveau og selvom vi er under niveauet fra før krisen, så er det utroligt positivt, at vi nu i 5 måneder i træk har kunnet se vækst i dette marked. Ca. 90 procent af varebilssalget sker til virksomheder, så den stabile vækst er en klar indikation på, at investeringslysten er ved at komme tilbage i de små og mellemstore virksomheder", siger Bent Mikkelsen. 

Lastbiler også frem
Indregistreringerne af nye lastbiler voksede også i januar. 319 nye lastbiler blev indregistreret, svarende til en fremgang på 75 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

"Fremgangen i procent er jo imponerende, men sammenligningsgrundlaget er desværre en af de dårligste måneder nogensinde, pga. krisen, der netop ramte markedet hårdest omkring nytår 2009/2010. Det er dog værd at glæde sig over fremgangen og det passer også ganske godt med at lastbilstatistikkerne altid er noget efter udviklingen i person- og varebilsstatistikkerne", slutter Bent Mikkelsen.
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.