• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. juni 2011 - Forsikring & Pension

Tjek bilen før ferien

Undgå mekaniske problemer.

Tjek bilen inden afrejse. (Foto: FDM) Tjek bilen inden afrejse. (Foto: FDM)

Forsikring & Pension

Når telefonen ringer hos SOS Internationals alarmcentral, handler det i fire ud af fem tilfælde om mekaniske problemer og motorskader. 

Havarerede bilister får hjælp via Rødt Kort-ordningen
Sidste år gjorde knap 13.500 danskere brug af Rødt Kort-ordningen og ringede til SOS International på deres bilferie for at få hjælp. Og for mere end 11.200 – svarende til 83 pct. af opkaldene – handlede opkaldet om en mekanisk skade. 

Disse skader kunne være undgået, hvis bilen var blevet tjekket igennem inden ferien. Sørg derfor altid for at alt fra oliestand til dæktryk er tjekket efter, inden bilen pakkes, og familien drager af sted. 

Kaskoforsikring giver adgang til assistance i udlandet
"Skulle uheldet alligevel ramme dig, så er hjælpen ikke langt væk. Er din bil kaskoforsikret, så har du mulighed for at få assistance i udlandet via Rødt Kort-ordningen, som administreres af SOS International. De kan hjælpe dig med vejhjælp på stedet, hjælp til bugsering til nærmeste værksted, hjælp til at komme videre med en lejebil og meget andet", siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Bilister uden kaskoforsikring bør tilkøbe vejhjælp
Har du ikke en kaskoforsikring til din bil, er du helt anderledes stillet: 
"Hvis du har fravalgt kaskoforsikringen og kun har din bil ansvarsforsikret, så skal du være opmærksom på, at du også har fravalgt Rødt Kort-ordningen. I stedet bør du som minimum købe et abonnement, der sikrer dig vejhjælp i udlandet", siger Riccardo Krogh Pescatori.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.