• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. september 2011 - Volvo

Volvo XC90

Endnu mere eksklusiv ind- og udvendig.

XC90 er udviklet, så den fremstår elegant, stærk og robust. Dette indtryk er nu forstærket med en række detaljer. XC90 er udviklet, så den fremstår elegant, stærk og robust. Dette indtryk er nu forstærket med en række detaljer.

Volvo

Opgradering til XC90
Volvo har givet XC90 en opgradering, så den store SUV er blevet endnu flottere både ind- og udvendig. Ændringerne inkluderer smartere linier og forfinede materialer, ligesom køreoplevelsen har fået et lift.

"XC90 kan stadig bryste sig af alle de dyder, som har gjort den til en af vores mest succesfulde modeller nogensinde. Den rummelige og fleksible crossover kombinerer fremragende køreegenskaber og komfort med overlegen fleksibilitet og fremkommelighed. Nu har vi opgraderet XC90 med en række detaljer, som understreger blandingen af sofistikeret elegance og brugervenlig robusthed," siger Peter Mertens, ansvarlig for research og udvikling hos Volvo Car Corporation.

Find brugt Volvo XC90 her på bilpriser!

Nye detaljer
Nyt kørelys giver fronten mere karakter. Standard på alle modeller er en bumper bar i sølvmetallic, der er monteret på kofangeren, og sølvmetallic roof rails. Endvidere en ny, lavere placeret pynteliste på dørene, ligesom alle XC90 versioner nu er fuldt indfarvede.

De nye baglygter har dobbelt lyseffekt, dels LED bånd og dels LED dioder til bremselyset. Endvidere en sølvfarvet pære i blinklyset, der dog stadig blinker orange. Blandt nyhederne er også seksegede, 18" hjul i mat sølvfinish.

Mere luksuriøst interiør
Volvo har gjort forskelligt for at give interiøret i XC90 en endnu mere luksuspræget aura, bl.a. det tre-egede rat, aluminiumsudsmykning som standard og et urskive-inspireret instrumentdesign med hvidt lys.
Bagklappen er delt i en øvre og nedre del og leveres nu med et nyt, indfarvet læder-dørgreb. Også bagagerumsdækkenet er nydesignet.

I førersædet har føreren fornemmelsen af at have fuld kontrol over situationen. Syv sæder er standard på de fleste markeder. Alle passagersæder kan nedfældes for at få et helt plant bagagerumsareal.

Sportsligt R-Design
R-Design udgaven booster XC90's sportslige aura og giver bilen en mere førerfokuseret karakter. Foruden det særlige chassis, har R-design udgaven også nydesignet indtræk, panelindlæg og nye 19" hjul.

Interesseret i privatleasing? Læs mere her!

To turbodiesel motorer
I Danmark kan Volvo XC90 fås i to turbodiesel udgaver:
- En højtydende, femcylindret D5 med 200 hk og 420 Nm drejningsmoment
- En forhjulsdrevet (FWD) 2,4 liter, femcylindret D3 med 163 hk og 340 Nm drejningsmoment

Brændstofforbruget (EU kombineret) er 8,3 liter/100 km (12,0 km/liter) med D5 og 8,1 liter/100 km (12,2 km/liter) med D3. Tilsvarende CO2 tal er henholdsvis 219 gram/kilometer og 216 gram/kilometer.

Bluetooth musikanlæg
Audioanlægget er opgraderet, så fører og passagerer kan få musik leveret fra deres foretrukne transportable Bluetooth musikafspiller. Volvo er det eneste bilmærke, der kan tilbyde den løsning i hele modelprogrammet.

MPV analysen 2011

 
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.